Fredag - Kærlighed

Nu undrer I jer måske over at det ikke er den faste fredagsblogger Simone, der skriver.. Det er fordi jeg er blevet gæsteblogger, da de andre piger nogle gange har været forhindret i at skrive, som Simone fx er i dag, fordi hun er i Italien, lucky bastard! :-) Jeg hedder Stine og har gået på efterskole med de andre piger, jeg var faktisk så heldig at være Simones rumbo :-) Jeg lovede Simone at fortælle lidt om mig selv, men jeg ved aldrig hvad jeg skal sige/skrive når jeg bliver bedt om det, jeg forsøger: Jeg er 16 år, har stor trang til søvn det meste af tiden, så er jeg utrolig dårlig til at holde min kæft, især hvis det er mine venner der bliver behandlet dårligt, jeg siger altid min ærlige mening – det kan til tider skræmme folk lidt :-/, jeg har meget langt lysebrunt hår og går sjældent med mere make-up end mascara, så har jeg en stor kærlighed til leggins og conversesko. Spørger du nogle af mine aller bedste venner, vil de nok også sige at jeg er lidt mærkelig, og det er vist heller ikke helt forkert. Jeg er Stine :-D

Kærlighed, egentlig tænker jeg med det samme på forelskelse og den der kildende fornemmelse man får i maven, men det er ikke det jeg vil skrive om, jeg vil skrive om min søster, Mie..

Hun er seks år ældre end mig, men når vi er sammen tænker vi ikke over det. Indtil jeg kom på efterskole var hun den eneste som jeg faktisk snakkede med næsten alt om, hun var min bedste veninde. Selvom jeg nu har fået mange venner på efterskolen som kender mig rigtig godt, og som jeg snakker med om stort set alt, så er det stadig Mie der kender mig bedst. I efteråret tog hun to en halv måned til Sydamerika, meget lang tid at være afhængig af at hun havde en nogenlunde internet forbindelse, så vi kunne snakke på Skype. Når vi så endelig snakkede sammen, så kunne vi snakke i timer, det første stykke tid skulle vi jo selvfølgelig fortælle hvad der var sket siden sidst, efter det kunne vi godt bare sidde og stene, og så kun sige noget engang i mellem, vi behøvede ikke at snakke sammen, bare fornemmelsen af at vi næsten sad ved siden af hinanden var nok. Da hun kom hjem flyttede hun til Århus, to en halv time i tog fra hvor vi normalt bor, men nu var vi jo van til at være langt fra hinanden, og det er heldigvis lidt billigere at ringe til Århus, end til Sydamerika, og to en halv time i tog er lidt mere overkommeligt end de 11 timer jeg sad i flyet til Cuba for at hente hende :-)

Jeg er rigtigt glad for at jeg har så godt et forhold til min søster og min bror, og jeg elsker dem højt!