Torsdag - Eksamen

Eksamen er sådan set et underligt koncept. De eneste eksamener jeg er oppe til længere, er dem hvor man er forberedt, og jeg må være ærlig at sige at jeg ikke rigtig fortår pointen. Burde man ikke blive bedømt på, hvordan man er i hverdagen? og hvis man så skal til eksamen, så i det mindste blive dømt på hvad man kan i øjeblikket? Når der er mange dage til jeg skal op, glæder jeg mig altid til at præstere, men derfra kommer det nervepirrende øjeblik kun tættere og tættere på, og jeg bliver mere og mere nervøs. Man venter på at komme ind, jeg venter på at dø. Man venter på sin karakter, jeg er disideret tudefærdig. Og så får man karakteren af vide........ Det er noget  af en følelsesmæssig rutsjebane hva? Eksamen er sådan set et underligt koncept.