tirsdag den 19. juli 2011

Tirsdag - Kærlighed

Kærlighed er et stort begreb. Før jeg gik på efterskole, havde jeg et kompliceret forhold til min mor og far, og jeg husker til min konfirmation havde jeg problemer med at sige til dem at jeg elsker dem. Men eftersom jeg begyndte på efterskole, blev det forhold bedre og bedre. Min mor er lidt ligesom min bedste veninde. Jeg kan fortælle hende alt, og snakke med hende om alt, men der er selvfølgelig visse emner jeg ikke nævner(sex). Men udover det alt. Min mor ved alt om mig. Jeg plejede at være pinligt berørt over at gå med hende, men efter efterskolen har det også ændret sig. Jeg elsker at gå ture med min mor, og være ude og shoppe med hende. Når vi er alene sammen, så hygger vi bare bedst. Jeg holder selvfølgelig også af min far, men som jeg tror alle føler, så er ens far bare lidt meget pinlig. Han vil altid holde om mig, og laver de underligste og dummeste ting.
Her er min mor og jeg lige faldet i søvn på sofaen, efter en hård omgang læsning af diverse ugeblade.

Jeg har fundet ud af at min mor og far er det vigtigste i mit liv, og lige meget hvad jeg gør, så vil de altid være her for mig, og det vil jeg også kalde for en slags kærlighed. Ubetinget kærlighed. Selvom jeg sjældent viser dem det, så har jeg vel også ubetinget kærlighed til dem.
Kærlighed er et stort begreb.

3 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Det er lidt som om du faktisk beskrev mit forhold til min mor der :-/

    SvarSlet