Jeg er faktisk bange for livet. Man lever en gang, og faktisk burde man gøre en masse spontane ting, så man som 90 årig, kan sidde og fortælle om alt det man har oplevet. Jeg vil have noget ud af livet, især fordi jeg ved, hvor pludseligt det kan ende for selv den bedste, gladeste og mest skønne person. Sådan er livet. Man bliver født for at opleve ufattelig mange ting. Ting som kan virkelig frygtelige, men ting som også kan være lykkelige. Man bliver født for efter mange år at dø. Sådan er livet. Livet er smerte, lidelse og sorg. Men det er endnu en gang sådan det er.
Jeg elsker livet. Det minder mig om, hvor hårdt det er at være menneske, men til gengæld minder det mig også om, hvor lykkelig jeg i sidste ende egentlig er, og hvor taknemlig jeg burde være. Og det er jeg virkelig!
Livet er en underlig sag.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar