fredag den 8. juli 2011

Fredag - Fremtiden

Siden ottende klasse er jeg blevet spurgt, hvad vil du efter 9. klasse? Vil du gå i 10. klasse? Vil du på hhx, stx, htx, hf eller hg? Vil jeg på efterskole eller tage 9. klasse i normal folkeskole? Jeg valgte at tage på efterskole og har ikke fortrudt det, men hvad vil jeg nu? Jeg har valgt at skulle tage 10. klasse på en skole kun for 10. klasser, for at blive helt sikker på hvad jeg vil, og hvilken ungdomsuddannelse jeg vil tage. Og hvad vil jeg så? Det ved jeg ikke, og jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste der ikke ved hvad jeg vil. For hvad vil jeg gerne være, og hvor vil jeg bo? Esbjerg, Varde, København, Århus, Skjern eller noget helt femte? Vil jeg have børn og hvor mange? Finder jeg overhovedet en mand at dele mit liv med og 100 andre spørgsmål der skal tænkes over, og hvad hvis intet af det jeg vil sker, hvad sker så? Fremtiden er skræmmende men der er intet der kan gøres ved den, og det eneste man kan gøre er at tage et skridt af gangen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar