torsdag den 7. juli 2011
Torsdag - Fremtiden
Fremtiden er en af de ting, man i dagens Danmark, er blevet nød til at forholde sig til. Jeg har gennem mange år troet at jeg skulle finde prinsen på den hvide hest, få min egen café/bageri, og derefter bare leve lykkeligt. Det har dog ændret sig med alderen. Har ikke fundet prinsen på hverken brun eller hvid hest, har fået helt andre ambitioner når det gælder jobbet, og det at være lykkelig har vist sig at være en kamp. Jeg skal på HTX her efter sommerferien, og jeg håber at jeg finder noget der oprigtigt interesser mig der. Og så skal jeg nok ud at rejse med en veninde efter det. Det er lidt det eneste jeg er kommet frem til endnu. Et Skridt af gangen. Det skal jeg altid have i hovedet, for ellers bliver jeg simpelthen for presset. Jeg føler efterhånden, at jeg burde vide hvilken by jeg vil bo i, hvilken butik jeg vil handle i, og hvilken slags morgenmad jeg skal spise resten af mit liv. Må sige at jeg nok kommer til, at spise mere end en slags morgenmad gennem mit liv, men det er ikke en del af pointen. Eller er det også en del af overvejelsen om fremtiden? At jeg ved at jeg vil spise mere end en slags morgenmad. Et miniature-skridt vel? Der er dog et af de mål jeg har haft gennem livet jeg VIL opnå. Jeg VIL være lykkelig.!
Etiketter:
Fremtiden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar